Maskinsnedkeri

Professionelt og komplet maskinsnedkeri

Vi vil gerne udfordre os selv og hele tiden være nogle af de bedste og foretrukne leverandører til tømrerarbejde. Derfor har vi stor glæde af vores komplet udbyggede snedkerværksted til maskinsnedkeri, hvor vi kan løfte stort set alle opgaver, der gavner i hverdagen for både os selv, vores samarbejdspartnere og kunder.

De rette maskiner og moderne værktøj

På maskinsnedkeriet fremstiller vi specialdesignede bordplader, møbler, døre, vinduer mm., som har unikke mål, og som kun kan snedkereres ved hjælp af nogle helt særlige maskiner. Maskinerne får vi leveret fra dygtige specialister i Tyskland, og med moderne værktøj og teknologiske maskiner kan vi løse specialopgaver for os selv og andre tømrere, der står overfor særlige udfordringer.

Unikke opgaver i mange facetter

Det er ofte fredede ejendomme, der kræver vores færdigheder. Her er der ofte særgældende regler for, hvad og hvordan der må ændres på bygningens udseendende. Disse regler respekterer vi og udarbejder en komplet løsning, der passer til den enkelte situation.
Indretningsarkitekterne har også deres blikke rettede mod os, når de har brug for bestemte møbler mv., der skal passe helt bestemt til et hjem. De møbler vi udfærdiger på vores værksted, er ikke nogen, man bare kan købe alle steder, og derfor er de eftertragtede hos arkitekterne.

Også Kriminalforsorgen har tidligere stillet os en lidt anderledes udfordring, som vi tog imod med respekt og stor motivation på snedkerværkstedet. I stedet for indbrudssikre vinduer havde kunden brug for udbrudssikre vinduer, som vi med vores viden og ekspertise kunne levere.
I det daglige har vi også selv gavn af snedkerværkstedet til det gængse tømrerarbejde, vi udfører for vores kunder. Vores brede kompetencefelt gør, at vi kan udføre mere omfattende opgaver end de fleste tømrere her i landet, og det ser vi naturligvis som en vigtig konkurrenceparameter og som en fordel for kunderne.

dør3
dør2
dør
dør4