I starten

Tømrerfirmaet Michael Andersen åbnede 1. november 2000 og blev omdannet til ApS i 2005.
I starten havde vi til huse i lokaler i Michael Andersens privatbolig, men det blev for trangt hen ad vejen i takt med at virksomheden voksede sig større.
I 2007 flyttede vi derfor til dejlige, nybyggede lokaler i Kirke Hyllinge og er i dag en tømrervirksomhed, der er kendt for at bygge på kvalitet.
Men hvad, vi aldrig rigtig har fået fortalt, er, at vi ud over kvalitet også er specialister i specialopgaver og skræddersyede løsninger, som vi udfører på vores eget interne snedkerværksted.

MichaelAndersen

Nu..

– Men hvor står, at vi også kan det?
Navnet Tømrerfirmaet Michael Andersen ApS røber det i hvert fald ikke – det vil vi nu gøre noget ved!

Til september i år ændrer virksomheden derfor navn til Hornsherred Tømrer og Snedker ApS for at fremhæve vores maskinsnedkeri, hvor vi bl.a. fremstiller specialdesignede bordplader, møbler, døre, vinduer mm., som har unikke mål, og som kun kan snedkereres ved hjælp af nogle helt særlige maskiner.
Et nyt navn kræver selvfølgelig et nyt logo, nye print på bilerne og ny hjemmeside, som I allerede nu kan besøge på www.hh-ts.dk. Hele processen er gået i gang og vil forløbe til det endelige skifte i september.
Hvad, der ikke ændrer sig, er vores CVR-nummer og garantiordning. Det vil også være vores nuværende, dygtige medarbejderstab, du møder fremover.
Vores brede kompetencefelt gør, at vi kan udføre mere omfattende opgaver end de fleste tømrere her i landet, og det ser vi naturligvis som et vigtigt konkurrenceparameter og som en fordel for dig som kunde.