Årets tømrer 2018

Er tømreren i Kirke Hyllinge Danmarks bedste?

For 13 år siden startede tømrermester Michael Andersen sit firma i familiens garage. Siden er det gået støt fremad, og nu kan de 4 svende og 2 lærlinge hos Tømrerfirmaet Michael Andersen prale med at være kåret til Årets Tømrer 2018.

Kårelsen til årets tømrer sker på baggrund af de tilbagemeldinger, tømrerfirmaet har fået fra kunderne via hjemmesiden www.anmeld-haandvaerker.dk. På en skala fra 0 til 5 bedømmer kunderne deres oplevelse med kommunikationen, aftalerne, prisen, oprydningen og den generelle tilfredshed. Nogle af de ord, der går igen i tilbagemeldingerne, er ”omgængelig” og ”behagelig kommunikation”. Det glæder Michael Andersen:

– Lige fra starten har vi haft fokus på at give kunderne en god oplevelse. Vi lægger vægt på at tale detaljerne igennem på forhånd og følger op undervejs, som regel hver dag. Mine medarbejdere skal selvfølgelig være dygtige håndværkere, men det er ligeså vigtigt for mig, at de kan tale med kunderne.

vinder2018

Bygger på kvalitet

Når Årets Håndværkere kåres d. 8. april i Cirkusbygningen i København, er det tredje gang, prisen bliver uddelt. Kåringen sker indenfor 13 forskellige fagkategorier, og på vejen mod nomineringen har Tømrerfirmaet Michael været igennem en udvælgelsesproces med mere end 2.000 virksomheder fra start.

– Uanset udfaldet er jeg glad for nomineringen, hvor vi er i rigtigt godt selskab, slår Michael Andersen fast.

– Jeg kender og arbejder sammen med flere af de andre nominerede og fryder mig over, at danskerne sætter pris på godt håndværk. Og når jeg kigger de forskellige firmaers anmeldelser igennem, kan jeg se, at kunderne generelt synes, der er en god balance mellem kvalitet og pris.

Michael Andersens slogan har gennem alle årene været ”- bygger på kvalitet”, men det kunne også være ”hvorfor gøre ligesom alle andre?”. Som en af de få i branchen har Michael nemlig valgt at investere i et fuldt udstyret snedkerværksted, så firmaet kan løse selv meget specialiserede opgaver, ligesom energirådgivning er en naturlig del af alle firmaets løsninger. Og senest er firmaet blevet udvidet med en murerafdeling.

– Vi har brug for selv at kunne lave de småting, der indgår i alle større entrepriser. Det får arbejdet til at glide lettere, når vi har en servicemurer under eget tag, så vi kan blive hurtigere færdige og give endnu bedre service. Og samtidig vil det smitte af på prisen, fordi der kun er ét firma, der skal tjene på opgaven. Når det gælder større murerarbejder, holder vi stadig fast i vores gode samarbejdspartnere, siger Michael Andersen, som glæder sig til at stå på scenen i Cirkusbygningen sammen med flere af dem.

Kontakt: Michael Andersen, Tømrerfirmaet Michael Andersen ApS. Telefon 22 63 78 39.

Om kåringen af Årets Håndværker

Bag kåringen står anmeld-haandvaerker.dk, som gennem 8 år har indsamlet oplysninger om danske håndværkere og omdannet dem til en smiley-ordning. I år er der 64 nominerede virksomheder, og vinderne præmieres med en bronzestatuette og får lov at kalde sig Årets Håndværker 2014. Selve kåringen sker i Cirkusbygningen d. 8. april 2014 til en stor gallafest.

Se også www.anmeld-haandvaerker.dk og www.facebook.com/anmeldhaandvaerker

Om Tømrerfirmaet Michael Andersen ApS

Firmaet fra 2000 er medlem af Byg Garanti, Dansk Byggeri og eksamineret energivejleder. Michael Andersen og hans medarbejdere løser alle former for tømrer- og snedkerarbejde og har specialiseret sig i energirenoveringer. Firmaet har til huse i en 1.000 m2 stor værkstedshal, som er bygget med de mest energibesparende løsninger hele vejen og derfor kun koster 10.000 kr. om året at varme op. Til sammenligning er det ikke ualmindeligt at bruge 20.000 kr. på at varme et traditionelt parcelhus på 200 m2 op.